A.L.T.- behandling -
A.L.T. behandling er for dig, der ønsker et sundt og levende ansigt med harmonisk udstråling
 
Behandlingen er en systematisk afspænding af hoved, hals og nakkemuskler ved blide berøringer af huden og dens nerveforsyning, stimulation af bindevævet samt en dybere massage af musklerne. Behandlingen sætter gang i en fysiologisk proces, som giver øget blodcirkulation i huden og løsner op for spændinger i ansigt, hovedbund, nakke og hals. Ansigtet bliver derfor efter behandlingen yngre, blidere og mere symmetrisk at se på, huden får farve, bliver elastisk og blød, og ansigtsmusklerne føles mere frit bevægelige.
 
En fuld systematisk A.L.T. behandling af hovedets og halsens 97 muskler kan gives som et behandlingsforløb over 2-6 mdr.
 
A.L.T. er også velegnet til enkeltbehandlinger af muskler med fokus på flg. problemområder:
 
Hovedpine
Hårdt opspændte muskler i ansigt, hovedbund og nakke er årsag til spændingshovedpine; ved at løsne op for disse muskelspændinger kan mange tilfælde af spændingshovedpine lindres.
 
Kæbespændinger og bidfunktionsvanskeligheder
Langt de fleste mennesker overspænder dagligt kæbemusklerne pga. travlhed, bekymringer, dårlig nattesøvn, ansigts-uvaner og tyggegummitygning. Der kan herved opstå forskellige vanskeligheder som fx skævheder i bidfunktionen, besvær med at åbne munden samt lettere talebesvær som følge af dårlig bevægelighed i kæbemuskler og kæbeled.
 
Ansigtslammelser
Ved lettere ansigtslammelser efter fx Borrelia kan der ved stimulation af hud, bindevæv og muskler opnås nogen bedring af det asymmetriske udseende, ligesom der kan komme følelse og bevægelighed tilbage i vævet. Ved svære ansigtslammelser vil der kunne gives stimulation af mundhule og spytkirtel samt gives liv og velvære i ansigtet.
 
Stemmevanskeligheder
Spændinger i hals- og kæbemuskklerne påvirker stemmens kraft og tydelighed, ligesom det kan være svært at artikulere eller ramme en tone rent. Behandlingen her koncentrerer sig om underansigtet og halsens muskler.
 
 
A.L.T. som generel afspænding og velvære
 
Ved en A.L.T. behandling, hvor der arbejdes med fokus på generel afspænding af ansigtet, vil man opleve velvære i hele kroppen i en næsten meditativ tilstand.
 
 
Nakke og rygproblemer?
 
Har du problemer med muskelspændinger i nakke og ryg kan behandlingen enten suppleres med massage, eller du kan bestille en separat tid til nakke/ryg-massage.
Hjemmeside drevet af  Vistaprint